Om “mit Årslev”

Hvorfor hedder siden “mit Årslev”?
Det gør den fordi siden henvender sig til alle, der enten bor, har boet eller overvejer at slå sig ned i Årslev. Sidens formål er at samle indbyggerne i Årslev til forskellige arrangementer. Men også blive klogere på byen og de forskellige ting, der foregår.
Derfor er pointen, at det er “dit og mit Årslev”.

Hvem står bag “mit Årslev”?
Det gør Sdr. Aarslev Menighedsråd, der har taget initiativet, og inviterer alle grundejerforeninger, privatpersoner og foreninger med relation til Årslev til at være med til at lave denne fællesskabsside. Vi har et omfattende linkarkiv, som linker op til diverse foreningers hjemmesider. Vi omtaler også gerne alle former for lokale begivenheder både på hjemmesiden, men også Facebook-side og -gruppe.

Hvordan kan jeg følge med i “mit Årslev” på Facebook?
Søg efter “mit Årslev”, og så skulle vi gerne dukke op – enten med et link til vores side eller gruppe. Du kan også bruge linket her til siden, og til gruppen.
Siden kan du “like” og følge med i vores opdateringer i din nyhedsstrøm. Gruppen skal du anmode om medlemskab, så vil vores gruppeadministrator godkende dig og du har derved adgang til vores gruppe. Her kan du interagere på den måde, at hvis du kender et arrangement, så kan du lave et opslag. Vi vil fremover også bringe begivenhedsopslagene i gruppen på vores hjemmeside.
Vær derfor varsom med opslag til en privat fest, hvor du måske ikke er interesseret i at der kommer alt for mange.

Har du spørgsmål til siden? Så kontakt os her.